Dansk Online Index lanceres 15. august – pressemeddelelse

  1. august 2016

 

Dansk Online Index lanceres mandag 15. august 2016

 

Lanceringen af Dansk Online Index – den nye officielle branchemåling for online trafik i Danmark finder sted mandag 15. august 2016. Herefter vil der dagligt udkomme brugertal for tilmeldte sites.  Dansk Online Index sikrer et transparent og veldokumenteret online marked, hvor der er offentlig adgang til de væsentligste nøgletal for de tilsluttede medier.

 

TNS Gallup vandt i februar 2015 udbuddet om at drive Danske Medier Research’ officielle måling af den danske onlinetrafik efter mange år med Gemius som leverandør. Målingen omfatter fra start ca. 200 websites og er et tilbud til alle, der ønsker at være med på toplisterne over de mest besøgte danske websites på tværs af platforme.

 

Udgiverne i Danmark har med den nye måling investeret i yderligere relevant dokumentation af markedet. Ambitionerne er høje og Danske Medier Research har sammen med TNS Gallup og Kreativitet & Kommunikation forfulgt ønsket og behovet om hurtigere data og hyppigere data.

 

Panelet bag Dansk Online Index har været i drift siden 1. januar 2016 og er klar til at gå live 15. august 2016. På det tidspunkt vil der være adgang til data fra årsskiftet for alle tilsluttede udgivere og bureauer. Analysen vil kontinuerligt undergå udvikling og der vil hele tiden blive tilføjet nye features og forbedringer.

 

Mandag 15. august vil der således blive åbnet for både de officielle toplister, der er gratis tilgængelige for alle på måneds og uge-niveau på www.danskonlineindex.dk, samt det tilknyttede markedsværktøj – Instar, der giver tilsluttede udgivere og bureauer adgang til dagligt opdaterede detaljerede data om de enkelte sites brugertal og profiler. Onsdag 31. august kl. 9-11 inviteres alle interesserede til et lanceringsseminar, hvor der vil være lejlighed til at høre mere om metoden, stille spørgsmål til funktionaliteten og arbejdet med den løbende udvikling af målingen.

 

For yderligere spørgsmål kontakt gerne:

 

Marianne Bugge Zederkof

Direktør, Danske Medier Research

Skindergade 7, DK-1159 Kbh. K

+45 20765099

mbz@dmresearch.dk

 

 

Danske Medier Research er Brancheorganisationen Danske Mediers analyseenhed. Danske Medier opstod i 2012 som en stærk fusion af syv tidligere medieorganisationer, der har samlet alle deres analyseaktiviteter i datterselskabet Danske Medier Research ApS og derudover har deltagelse af DR og TV2.

 

PM 110816 – lancering af DOI